Om potager.dk
potager.dk - den smukke køkkenhave
This page in english
English

Om potager.dk

Potager.dk er en privat hjemmeside drevet af en haveglad amatør, der håber at kunne sprede lidt havelyst og haveglæde ved at vise nogle billeder.

Potager betyder køkkenhave på fransk. Men en potager er ikke blot en køkkenhave, som vi kender det her i Danmark.

En potager er andet og mere end en nyttehave, der bidrager til husholdningen ved at levere friske grønsager til køkkenet. En potager er smuk. En potager præsenterer køkkenhavens vækster på en æstetisk måde. En Potager er lige så meget en prydhave, som den er en nyttehave.

Potager.dk er en hyldest til smukke grønsager i smukke køkkenhaver. Derfor er det billederne, der er i højsædet. Her finder du ingen lange og indviklede forklaringer.

Potager.dk handler først og fremmest om nydelse. Hvis du ønsker mere dybtgående informationer, kan du besøge min anden hjemmeside gourmethaven.dk, som er en Økologisk køkkenhave med grønsager fra nær og fjern. Der finder du også information om at samle frø og meget mere.

God fornøjelse!

Brian Krause

» Se billederne

Forside    Copyright    Om potager.dk    Søg    Indholdsfortegnelse    Kontakt   

1 online